I midten af uge 27 pakker vi efter elleve måneder malergrejet sammen fra Rigsarkivet i Viborg. Nu står den gamle bygning i udtrykket næsten, som dengang den blev indviet.

Med respekt for bl.a. arkitekt Hack Kampmann og tidligere tiders håndværksmestre har vi behandlet alt træværk udvendigt.

Dette med indfarvet linolie i originale farver og med bladguld på udvalgte ornamenter med fine detaljer.

Også indenfor i læsesalen har loftet fået en ordentlig tur af vores kompetente bygningsmalere.

Alt i alt en drømmeopgave, som vi har været så heldige at blive valgt til af Tømrerfirmaet Jørgen Sørensen bag renoveringsentreprisen.

Arbejdet er gået planmæssigt takket være effektiv dialog imellem byggeleder Daniel Moore og vores konduktør, Line Sjørup Hansen.

Men især takket være vores dygtige malerhold hhv. David Von Thun, Lotte Kaiserlis, Alexander Veng, Annie Lund Jensen, Annette Mølgaard, Sonja Jensen, Birgitte Dalsgaard og Calina Bach Madsen.