Maling og behandling af træfacader og pudsede facader

Det er ikke bare en facade, vi sætter op.
Nej, det er helt reelt, når vi kalder os eksperter i facadebehandling. Både iht. opfriskning med ny maling, vedligehold, nedrensning af graffiti osv.

Evt. tidligere behandling er afgørende

På markedet findes der mange typer facademaling. Det rigtige valg og selve arbejdsprocessen afgøres af underlaget, som facademalingen skal hæfte på. Derfor vil vi som udgangspunkt besigtige din ejendoms murværk forud for vores tilbudsgivning.

Når vi skal male en facade af ældre dato, har det afgørende betydning, hvordan den tidligere har været behandlet. Er den derimod nyopført, er det ligetil for os og ofte kun et spørgsmål om tørvejr i den periode, hvor malerarbejdet skal finde sted.

– Sagt i den forbindelse maler vi kun facader i sommerhalvåret, mens vi sagtens kan rense graffiti ned hele året rundt.

Derfor skal facaden males med den rigtige maling

Et hus skal kunne optage og udskille vand. Kan huset ikke det pga. en facade med flere lag forskellig maling, ophobes fugten, hvilket i værste fald forårsager revner og svamp.

Det er altid vores mål at levere et godt resultat. For os er det en facade, hvor facademalingen er fuldt dækkende, hvor malingen virker beskyttende og det gode udtryk holder længst muligt.

Hvor ofte skal facaden males?

Hvornår en facade i træ eller puds skal males, afhænger af flere faktorer. Fx ejendommens geografiske beliggenhed. Men med Danmarks placering i den tempererede klimazone og med nedbør hele året, er hvert 5. år en god tommelfingerregel.

Kontakt

Carsten Sørensen
Administrerende direktør & Tilbudsansvarlig

M: 22 49 96 93